Onsen Ryokan Yuen Shinjuku

Skal du til Japans hovedstad, Tokyo, og er du på udkig efter et autentisk og stilfuldt hotel med en central placering?

Så er din søgning slut ved Onsen Ryokan Yuen Shinjuku. Placeret i hjertet af det populære Shinjuku-kvarter i Tokyo – og med både restaurant og opvarmet bassin med kildevand fra Hakone – har hotellet alt, hvad du kan drømme om. 

Et hotel med rene linjer og en gæstfri ryokan-stemning

Når du ankommer til Onsen Ryokan Yuen Shinjuku, bliver du mødt af et imødekommende personale. Hotellets arkitektur, design og koncept udspringer fra den japanske form for bed & breakfasts kaldet ryokan.

På en traditionel ryokan er nøgleordet gæstfrihed, og den er kendetegnet ved at være et sted, hvor du altid kan få et måltid mad og en seng at sove i.

Netop den tankegang danner rammen om hotellet. Målet er at finde tilbage til de klassiske skikke ved japanske ryokans midt i Tokyos hæsblæsende tempo. Det forlænges i hotellets navn, der består af ordet “yuen”, som betyder “oprindelse”. Hotellet stræber efter at komme tilbage til rødderne.

Hotellets indretning har et minimalistisk og enkelt design, hvor der er ro til at lade alle storbyens indtryk bundfælde sig. Alle fem sanser bliver sat i spil, når du benytter dig af hotellets restaurant og onsen-inspireret spaområde og hviler kroppen i de bløde senge.

Tag en pause fra den pulserende storby i hotellets ‘onsen’

Ved klassiske ryokans hører der ofte en onsen med. En ægte onsen er en varm kilde, der udspringer fra bjergene, og som er spækket med mineraler for krop og sjæl.

På Onsen Ryokan Yuen Shinjuku finder du et onsen-inspireret opvarmet bassin, der er fyldt med næringsrigt kildevand fra Hakone – Japans onsen-mekka nummer et. Det rene, varme vand fra Hakones kilder har en lang række fordele for hud og krop og din generelle velvære.

Træk stikket efter en lang dag med sightseeing og nyd et afslappende bad, mens du falder i staver over den spektakulære udsigt ud over Shinjuku.

Stilrene værelser med udsigt til Tokyos skyline

Hotellets værelser er indrettet med fokus på enkelthed og elegance. Alle værelser har en betagende udsigt til Tokyos skyskrabere og menneskefyldte gader – og kontrasten til det rolige rum er en oplevelse i sig selv.

Du finder både værelser til 1-2 personer, 1-3 personer eller 1-4 personer – og alle værelser har eget bad og toilet. Hvis du ønsker et drys ekstravagance, kan du vælge hotellets suite med store gulv til loft-vinduer, hvor du kan betragte storbyens utallige lys, når mørket falder på.

Nyd det bedste fra Japans spisekammer i restauranten

I Japan får du kulinariske oplevelser i særklasse, og det er ingen undtagelse på Onsen Ryokan Yuen Shinjuku.

I hotellets restaurant får du serveret velsmagende retter, som altid er tilberedt med årstidens råvarer fra hele Japan. Maden bliver lavet i to stilarter – enten tilberedt på en jernplade eller i tempura-stil.

Det japanske køkken er eminent til at kombinere alle de fem grundsmage sødt, salt, surt, bittert og umami – og altid med fokus på forskellige teksturer, såsom smørmørt kød eller sprød tempuradej.

Indtag restauranten om aftenen efter en lang dag og nyd lækre og veltilberedte retter med udsigt til hotellets smukke gård.

Overnat midt i det berømte Shinjuku-kvarter

Hotellet har en yderst attraktiv beliggenhed i Shinjuku, kun 500 m fra Taiso-ji-templet og Saikoan-helligdommen. Den nærmeste lufthavn er Tokyo Haneda Internationale Lufthavn, der ligger 28 km fra hotellet.

Shinjuku er et unikt område, hvor du både får det moderne Tokyo med skyskrabere, men også de mange traditionsrige templer og shrines. Nabolaget er desuden kendt for sit brede udvalg af barer og restauranter – og ikke mindst livlige atmosfære. 

Hotel: Onsen Ryokan Yuen Shinjuku, Tokyo
Pris per nat: Fra 350 kroner
Rating på Tripadvisor: 4,5 ud af 5

Du finder følgende faciliteter på hotellet:
Restaurant
Døgnåben reception
Bagageopbevaring
Gratis Wi-Fi
Aircondition og skrivebord på alle værelser
Opvarmet bassin med kildevand

HAR DU SPØRGSMÅL OM ONSEN RYOKAN YUEN SHINJUKU?

53 89 39 90info@japan-rejser.dk