Onsen og traditionelle landsbyer-(OLD.VER.)
JAPAN REJSER
ONSEN OG TRADITIONELLE LANDSBYER - 16 DAGES RUNDREJSE PÅ EGEN HÅND
Tokyo - Izu-kogen - Kiso Valley - Matsumoto - Kyoto
fra kr. 28.890.- pr pers.
En rejse til Japan er en rejse gennem fascinerende historisk tid og rum. Nyd den stolte japanske kultur, natur og gastronomi. Vi har sammensat dette turforslag med omhyggeligt udvalgte destinationer, der vil overvælde jeres sanser på vejen igennem de mere traditionelle dele af Solens rige. Lige fra den pulserende mega metropol, til solopgang i øst over det Japanske Hav, den spektakulære kyst og de historiske vingesus i en fascinerende mængde. Oplev autentisk japansk selvforkælelse i kombination med rig historien, forfinet kultur og smuk natur som vil give jer en uforglemmelig oplevelse af Japan..
TOKYO
Tokyo en af verdens mest moderne byer og Japans hovedstad. Her vil I blive forbløffet af storbyatmosfæren og den uendelige jungle af neonskilte i kombination med de traditionelle kulturelle nuancer. I Tokyo kan I opleve en bred vifte af aktiviteter, der passer til alle smagsnuancer. I kan tage en afslappende cykeltur i parken omkring det kejserlige Imperial Palace, smage på lækre lokal retter og frisklavet sushi på en byens mange restauranter, gå på opdagelse i et lokalt gademarked eller opleve den japanske kultur på nært hold når I drager dybere ind i den unikke og futuristiske japanske verden.
Når mørket falder på, kan I stå midt i det mest fascinerende syn, når byens skyline lyser op fra et højtbeliggende observationsdæk. Forkæl jer selv med Michelin-gourmet eller en gåtur ned igennem den snævre Golden Gai-smøgen med de små autentiske izakayaer i Shinjuku.
IZU-KOGEN
Skønne Izu-kogen med mere rolige naturlige omgivelser på Izu-halvøen, og fokus på selvforkælelse på et af vores egne foretrukne autentiske ryokans i Japan. Her vil I opleve unik japansk gæstfrihed på en traditionel ryokan, blive forkælet med bedre japansk kogekunst, prøve de private naturligt opvarmede onsen med vand fra de termiske kilder. Vandre langs kysten med vandfald, hængebro og den dramatiske kystlinje til Stillehavet, formet af vulkanudbrud.
KISO VALLEY
Nakasendo, og Kiso-dalen også kendt som 'vejen gennem de centrale bjerge', var en vigtig post- og handelsrute mellem Tokyo og Kyoto i det feudale Japan. Postruten gennem Nakasendo og Kiso-dalen går gennem nogle af Japans smukkeste landskaber. Datidens rejsende overnattede i ”Juku”-postbyer. Ruten var også vigtig for samuraierne, som brugte den til at rejse mellem deres borge og på deres patruljer i landet.
I dag kan man gå dele af den oprindelige postrute om dagen og bo på minshuku’s, lokale historiske kroer om natten. Postruten i Kiso-dalen er i dag fredet som et nationalt naturmonument og er en af højdepunkter på denne rejse.
MATSUMOTO
Videre besøger I Matsumoto, der er omgivet af skove, floder og bjerge. Byen er berømt for sin originale sorte borg, Matsumoto-jo, der omkranset af en voldgrav. ”Matsumoto City Museum of Art” er også en god oplevelse. Museets hovedattraktion er den samling af værker fra den verdensberømte Matsumoto-fødte kunstner Yayoi Kusama hvis farverige kunst ofte er inspireret af hendes barndom i Matsumoto.
KYOTO
Herefter går turen videre til Kyoto, hvor I vil blive omgivet af skønhed og historie i denne kulturelle gamle hovedstad. I Kyoto kan I udforske de mange templer, shinto-helligdomme og smukke zen-haver, samt opleve den unikke kultur i det traditionelle Gion-kvarter, hvor I kan opleve de smukke geishaer og maikoer. Kyotos utal af flotte historiske bygningsværker, hvor flere er på UNESCOs verdensarvsliste, sammenholdt med de mange mindre gader og stige, gør at byens forskellige kvarterer også behageligt kan opleves på cykel når I skal ud på eventyr og opleve i byen.
I vil rejse rundt i Japan med tog, herunder det berømte højhastighedstog Shinkansen ‘Bullet train’. Det giver jer mulighed for at opleve det bedste af Japan på kort tid. I kan bekvemt nyde udsigten gennem det japanske landskab på vej til den næste destination.
På denne rejse er I helt på egen hånd og følges ikke med andre end jeres eget gode selskab. Japan Rejser, sørger for at arrangere jeres flybilletter, komfortable og centralt beliggende overnatninger samt transporten i Japan. Derudover udarbejder vi et personligt rejseprogram til jeres rejse, som vil tage jer detaljeret gennem selve rejsens logistik og praktik. Det giver jer mulighed for at kunne rette jeres fulde fokus på oplevelsen og eventyret ved at rejse i Japan, også selv om I ikke lige er flydende i det japanske sprog. Hvad I vil besøge og opleve på jeres destinationer, er helt op til jer. Vi tilbyder en række forslag til aktiviteter og udflugter, som I kan tilføje til jeres rejse for at gøre den endnu mere mindeværdig.
Husk, at vi hos Japan Rejser altid er åbne for at skræddersy rejseprogrammet efter jeres ønsker, så I kan få den perfekte rejseoplevelse.
Tøv ikke med at kontakte os for vores gode råd og yderligere tilpasninger.
Japan er en unik blanding af det gamle og det nye, traditioner og innovationer, fredfyldt natur og travle byer. Med denne rejse vil I få en god smagsprøve på, hvad Japan har at byde på!
Vi ser frem til at hjælpe jer med jeres drømmerejse til Japan.
I SKAL BESØGE FØLGENDE BYER PÅ JERES 16 DAGES RUNDREJSE:
- Dag 1 Afrejse
- Dag 2-6: Tokyo
- Dag 6-8: Izu-kogen
- Dag 8-11: Kiso Valley
- Dag 11-12 Matsumoto
- Dag 12-16: Kyoto
Vi garanterer en mindeværdig rejse, som vil være samtaleemne i jeres familie i mange år frem. Bliv herunder klogere på rejseprogrammet og de mange opleveler, seværdigheder og enkelte attraktioner.