Din shoppingguide: Hvad skal man købe i Japan?
Har du en rejse til spektakulære Japan i sigte? Og lader den velkendte rejsefeber røre på sig blot ved tanken om, at du snart skal stige ombord på et fly, der tager dig til en helt ny og særlig verden i kejserriget Japan?
Mens du tæller ned til afrejsedagen og lader forventningens glæde fylde, kan du gøre meget for at forberede din tur. Her i artiklen får du en række gode bud på, hvad du med fordel kan planlægge at købe med hjem fra din drømmerejse til Japan.
Få tips til, hvad du skal købe med hjem fra Japan
Elsker du dyre designertasker? Vil du gerne have fingrene i det nyeste nye inden for elektronikkens verden? Eller har du for vane at købe dig fattig i alverdens finurlige souvenirs, når du er ude at rejse?
Japan har det hele!
De japanske storbyer er et sandt mekka for dig, der elsker at shoppe, og de bugner med prangende stormagasiner, velassorterede forretninger, traditionelle markeder og selvbetjeningsautomater, hvor du kan købe alt, hvad hjertet begærer.
TIP: Shop løs i de altomfavnende japanske automater på gaden, hvor du kan trække et æble, en t-shirt, et duftlys, en yoyo eller et legetøjstog. Automaterne er udbredt over hele landet, men især Tokyo er kendt for at have dem på ethvert gadehjørne.
Hvad kan du med fordel gå på jagt efter, når du rejser i Japan?
1. Eksklusive designervarer
2. Ikoniske spisepinde
3. Smukke perler
4. Elektronik og gadgets
5. Finurlige souvenirs
6. Håndlavet keramik og porcelæn
7. Autentisk japansk te
8. Sake – japansk brændevin
9. Hello Kitty, Pokémon og andre kitschy figurer