Bliv klogere på Japans historie

Vidste du, at Japan betyder “Den opgående sols land”, som følge af landets østlige placering på det asiatiske kontinent? Og at navnet faktisk stammer fra Kina? 

Japan bærer på en lang historie, som er værd at dykke ned i, hvis du skal besøge verdens ældste og sidste kejserdømme. 

Bliv klædt godt på til din rejse til Japan og dyk ned i de vigtigste historiske perioder, der har formet landet til det, det er i dag. I denne artikel har vi samlet de vigtigste historiske fakta. 

God læsning! 

Betydningsfulde perioder i Japans udvikling

Japans historie strækker sig langt tilbage. Landets ældste historiske skrift fra 700-tallet vidner om, at kejserdømmet blev grundlagt af solgudindens efterkommer, den mytologiske kejser Jimmu omkring 660 år før vore tid.

Vi skal dog mange hundrede år frem i tiden, før der er tale om en politisk samlingsproces i Japan. Herunder får du en række periodevise nedslag i Japans historie: 

Kulturel påvirkning fra Kina: 500-tallet

Den japanske kultur har haft stor påvirkning fra Kina. Allerede omkring 400-tallet begyndte japanerne at tilegne sig den kinesiske kunst, tidsregning, mål og vægt, arkitektur, kejsermagt,  og statsvæsen. 

Det er også i denne periode, at buddhismen, statsideologien konfucianismen og det kinesiske skriftsprog indføres. 

Naraperioden: År 710-794  

Byen Nara blev i denne periode anlagt som landets hovedstad - noget, som stadig præger byens historie i dag. Anlæggelsen foregik efter kinesiske idealer. Samtidig blomstrede kunst og litteratur i landet.
Det er i Naraperioden, at den første nationale historieskrivning blev til.  

Heianperioden: 794-1185

I år 794 bliver hovedstaden flyttet til Heian, i dag kendt som Kyoto. Perioden er kendetegnet ved en aristokratisk bølge og løsgørelse fra den stærkt dominerende kinesiske indflydelse, som havde præget Naraperioden.

Kejsermagten smuldrede og hofadelen Kuge overtog magten. 

I Heianperioden blev riget udvidet mod nord og øst efter kampe mellem de to stammefolk, Ezo og Emishi. Der skete i perioden en feudalisering med udgangspunkt i en magtfuld krigeradel i provinserne. 

I løbet af 900-1000-tallet mistede centralmagten kontrollen med store dele af landet, hvilket frembragte de to nye slægter Taira og Minamoto. Deres base var i området omkring det nuværende Tokyo. 

Kamakura-perioden: 1185-1333

Minamoto-slægten dominerer fortsat med Minamoto Yoritomo i den politiske front med den nye titel Shogun - som betyder kejserens overgeneral. Kejserens rolle bliver i denne tidsperiode reduceret til at være af ren religiøs karakter. 

Regeringen blev anlagt i byen Kamakura nær Tokyo, hvor Kyoto fortsat var hovedsæde for kejseren. 

Efter Minamoto-slægten overtog Hojo-slægten den politiske magt fra 1205 indtil 1333. 

Muromachi-perioden: 1392-1568

Feudalismen er i opløsning, og Shogunatet er overgået til Ashikaga-slægten (1338-1565), som flytter regeringen til et kvarter i Kyoto kaldet Muromachi, hvoraf navnet på perioden kommer. 

Perioden fra 1467-1568, den sidste del af Ashikaga-shogunatet, kaldes for Sengoku Jidai, som betyder de krigende provinsers tid. Navnet kommer af, at landet i denne periode var splittet mellem krigsførende feudalherrer. 

Trods stor politisk uro i årene fra 1100-1500, som også betegnes Japans middelalder, Chusei, har landet i denne periode opnået stor økonomisk og social udvikling. Det var i Chusei, at landbrugsarealer blev markant udvidet, og nye dyrkningsmetoder blev taget i brug. Lige så vel som en ny købmandsklasse opstod, mens handelsmarkederne blev flere. 

Også forbindelsen til Kina blev i sidste halvdel af 1500-tallet genoprettet. 

Landet samles og Tokugawa-staten træder i kraft: 1568-1853

I starten af denne periode befinder landet sig i en kaostilstand med mere end 250 daimyoer (tidligere betegnelse for en lensherrer) i krig. 

Perioden indledes med daimyoen Oda Nobunagas erobring af Kyoto i 1568 og afsættelsen af den daværende regering, Ashikaga-shogunen. 

I år 1600 fandt det berømte Sekigahara-slag sted. Det siges, at 100.000 mand deltog i slaget, der endte med at blive vundet af krigsherren Tokugawa Ieyasu, som tre år senere blev udnævnt som shogun. År 1603 er dermed starten på Tokugawaperioden, der varede indtil 1853. 

Tokugawas militære regering (også kaldet bakufu) blev anlagt med hovedsæde i byen Edo, det nuværende Tokyo. Bakufuregeringen gav Tokugawa stor magt, og samfundsstrukturen blev hierarkisk. Samfundsklasser var bundet til deres respektive pladser. 

Japan blev et lukket land med den forestilling om at skabe politisk stabilitet i landet. Sakoku er et centralt begreb for tiden, som betegner den isolationistiske udenrigspolitik, Tokugawa-regeringen førte.

Isolationen fra andre lande betød blandt andet, at der blev indført dødsstraf for japanerne, hvis de byggede både eller forsøgte at forlade landet. Andre nationaliteter måtte forlade landet og kristne blev enten tvangsomvendt eller henrettet. 

Perioden var præget af økonomisk vækst og kulturel opblomstring.

 

Japan bliver et åbent land i 1853

Isolationspolitikken nåede sin ende i år 1853, da den amerikanske flådekommandør, Matthew Perry, sejlede ind i Edo-bugten med et ultimatum til den japanske regering. 

Japansk toldvæsen kom under international kontrol, og der blev fastlagt en lav importtold. 

Meiji-perioden: 1865-1899

Meiji betyder “oplyst styre” og henviser til kejserdømmets nye æra, der startede med kejser Mutsuhito. 

De vigtigste ændringer, der sker i Meiji-perioden er:

Shinto indføres som eneste statsreligion i 1869 (buddhismen mister beskyttelse) Kejseren rykker residens fra Kyoto til Edo (Tokyo)  Edo omdøbes Tokyo  Modernisering mod mere vestlige værdier - men fastholdelse af en japansk identitet gennem kejserdømmet 

Landets første forfatning: 1889

I forbindelse med industrialiseringen, afskaffelsen af lenene og det stærkt hierarkiske samfund, indførte Japan den første forfatning i 1889. Med den havde 5 procent af de japanske mænd stemmeret.  

Første Verdenskrig

I to årtier inden første verdenskrig var Japan i flere krige mod Kina og Rusland, som følge af interesse i Korea. Japanerne var kampklar, og i år 1910 blev Korea annekteret til Japan. 

Men de foregående krige betød også, at Japan var på fallittens rand ved udbruddet af Første Verdenskrig. 

Japan trådte ind i krigen som Storbritanniens allieret, overtog de europæiske markeder i Asien og endte med at tredoble sin eksport ved udgangen af krigen. 

Anden Verdenskrig 

Japan trådte for alvor ind i Anden Verdenskrig, da de den 7. december 1941 bombede flådebasen Pearl Harbor i USA. Forud for angrebet havde Japan invaderet Kina og sluttet en ikke-angrebstraktat med Sovjetunionen, hvilket gjorde amerikanerne sure.

USA opsagde handelstraktaten med Japan og indførte forbud på eksport af flybenzin, jern- og stålskrot for at påvirke den japanske krigsindsats. 

Efter at Japan havde indtaget flere lande i Asien, begyndte krigen at sætte sine økonomiske præg for japanerne i 1942. Krigsheldet vendte, og amerikanerne slog til igen for at sætte en stopper for Japan. Dette medførte amerikansk bomberegn over de japanske storbyer, hvor mere end 668.000 civile japanere blev dræbt.

Forsøget på at få Japan til at kapitulere medførte også de to atombomber over Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945 samt Sovjetunionens invasion af Manchuriet. 

Japan overgav sig den 15. august 1945 og var under amerikansk besættelse fra 1945-1952. En periode, der har haft betydning for udviklingen af det moderne Japan med sikring af borgerlige frihedsrettigheder og en parlamentarisk og demokratisk forfatning, der gav stemmeret til både mænd og kvinder.

Efterkrigstiden og den japanske fascination 

Japan har trods adskillige interne kriser i 1990’erne bevaret sin globale dominans, særligt som følge af en udenlandsk besættelse af japansk kultur - i alt fra sushi, mode, manga, anime og spil. Dette gav et boost i eksporten og antallet af turister under den såkaldte Heisei-periode (opkaldt efter Heisei-kejseren Akihito, der abdicerede i 2019).

Heisei-perioden har budt på en åbning af grænserne mod at få udenlandsk arbejdskraft, hvilket har medført et mere heterogent samfund, da flere japanere har giftet sig med udlændinge. 

Siden 2019 har Akihitos søn Naruhito regeret, og den nuværende periode kaldes Reiwa-perioden. 

Hos Japan Rejser hjælper vi med planlægningen

Er du tosset med Japan og dets historie? 

Hos Japan Rejser ligger vi inde med alle de gode fif til den historie- og kulturinteresseret, der ønsker en spændende og lærerig rejse til Japan. 

Vi hjælper dig gerne med at skræddersy din tur, så du kan opleve nogle af de mest dragende historiske og kulturelle perler eller de bedste muséer og dagsture rundt omkring i landet.

VIL DU HØRE MERE OM KYOTO?

53 89 39 90info@japan-rejser.dk
Tilbage til forsiden